Radonspærre til nybyggeri: sådan vælger du (2026)
En radonspærre til nybyggeri er en tæt membran under terrændækket, der stopper radongas fra undergrunden i at trænge op i boligen – og i Danmark er det et krav i Bygningsreglementet, ikke et valgfrit ekstra. Valget står typisk mellem PE-folie, bitumenmembran og en kombineret dampspærre/radonspærre, og det rigtige valg afhænger af fundamenttype, jordbund og hvor mange rørgennemføringer der skal tætnes.
- PE-folie på minimum 0,20 mm er standardvalget til radonspærre i nybyggeri med terrændæk.
- Bygningsreglementet kræver radonsikring i nyt byggeri i 2026 – det er ikke valgfrit.
- Bitumenmembran vinder ved kælderkonstruktioner og fugtbelastede fundamenter.
- Samlinger skal overlappe mindst 200 mm og tapes – utætte samlinger er den hyppigste fejl.
- Kombineret dampspærre/radonspærre sparer et lag, men kræver dokumenteret diffusionsmodstand.
Hvorfor det betyder noget
Radon er en radioaktiv gas, der siver op fra undergrunden gennem revner, samlinger og rørgennemføringer i fundamentet. Sundhedsstyrelsen anbefaler at holde radonniveauet under 100 Bq/m³ i boliger, og en korrekt monteret radonspærre er den billigste og mest effektive måde at holde sig under den grænse på i nybyggeri.
Problemet opstår ikke ved selve valget af materiale – det opstår ved detaljerne. En radonspærre, der ikke er tætnet korrekt omkring rør, kloakrør eller fundamentkanter, virker ikke bedre end ingen radonspærre overhovedet. Derfor handler valget lige så meget om montering og gennemføringer som om materialet selv.
Hvis du bygger nyt i 2026, tjekker de fleste kommuner radonsikringen som en del af den byggetekniske dokumentation, så det er ikke noget du kan spare væk uden risiko for en byggetilladelse, der trækker ud.
Sådan vælger du radonspærre til dit nybyggeri
De tre mest almindelige løsninger til nybyggeri er PE-folie, bitumenmembran og en kombineret damp-/radonspærre. Tabellen viser, hvad de er bedst til.
| Materiale | Bedst til | Spec | Fordel | Ulempe |
|---|---|---|---|---|
| PE-folie | Terrændæk i almindeligt parcelhusbyggeri | Min. 0,20 mm tykkelse | Billig, let at montere og svejse | Kræver omhyggelig tapening ved samlinger |
| Bitumenmembran | Kældervægge og fugtbelastet fundament | Selvklæbende eller svejst | Håndterer både fugt og radon i ét lag | Dyrere og mere arbejdstung at lægge |
| Kombineret dampspærre/radonspærre | Nybyggeri hvor pladsen under gulvet er trang | Skal dokumentere diffusionsmodstand | Sparer et lag i konstruktionen | Ikke alle dampspærrer er godkendt til formålet |
Verdict: PE-folie på 0,20 mm er standardløsningen til almindeligt terrændæk i 2026 – vælg bitumen kun hvis du støber mod kælder eller høj grundvandsstand.
PE-folie: 0,20 mm er mindstekravet til radonspærre
PE-folie er den mest udbredte radonspærre i dansk nybyggeri, fordi den er billig, let at rulle ud og nem at svejse eller tape sammen. Mindstekravet, der går igen i danske byggeanvisninger, er en tykkelse på 0,20 mm – tyndere folie risikerer at punktere under støbning eller ved gangtrafik på byggepladsen.
Folien lægges direkte under terrændækket, oven på isoleringen, og skal føres op langs fundamentets inderside, så der ikke opstår en utæt overgang mellem gulv og væg. Verdict: Buy – PE-folie er det rigtige valg til de fleste standard terrændæk i nybyggeri.
Bitumenmembran: bedst til kælderdæk og fugtbelastet jord
Bitumenmembran er tungere og dyrere end PE-folie, men den håndterer både fugt og radon i samme lag, hvilket gør den til det oplagte valg, hvis du støber kælder eller bygger på en grund med høj grundvandsstand. Membranen svejses eller klæbes sammen i samlingerne, hvilket giver en mere robust tætning end tape på PE-folie.
Ulempen er arbejdstiden: bitumenmembran kræver mere forarbejde og er tungere at håndtere på byggepladsen end en rulle PE-folie. Verdict: Buy – men kun hvis fundamentet i forvejen kræver fugtisolering, ellers er det overkill.
Kombineret dampspærre og radonspærre: ét lag til to funktioner
Nogle dampspærrer er dokumenteret til også at fungere som radonspærre, hvilket sparer et lag i konstruktionen og dermed også byggehøjde. Det kræver dog, at produktet konkret er testet og dokumenteret til radonformål – en almindelig dampspærre beregnet til tagkonstruktioner er ikke automatisk egnet til jordkontakt.
Spørg altid leverandøren om dokumentation for diffusionsmodstand, før du bruger en kombineret løsning i et projekt, hvor kommunen skal godkende radonsikringen. Verdict: Hold – brug det kun, når produktet er eksplicit dokumenteret til radonformål, ellers vælg en dedikeret radonspærre.
Hvorfor kravet til radonspærre varierer
- Fundamenttype – terrændæk, krybekælder og fuld kælder stiller forskellige krav til membranens placering og tæthed.
- Jordens geologi – grunde med alunskifer eller granitrig fyld har typisk højere radonpotentiale og kræver mere omhyggelig udførelse.
- Antal gennemføringer – jo flere kloak-, el- og vandrør der bryder membranen, desto flere svage punkter skal tætnes.
- Byggeriets tæthedsklasse – et meget tæt hus kan opkoncentrere radon indendørs, hvis ventilationen ikke er dimensioneret til det.
- Behov for supplerende radonsug – på grunde med målt høj radonkoncentration suppleres membranen ofte med et radonsug under dækket.
- Dokumentationskrav fra kommunen – nogle kommuner beder om specifikke produktdatablade som del af byggesagen.
Skal du sikre rørgennemføringer i fundamentet?
Find fittings og rørdele til nybyggeriet, og få rådgivning fra en uddannet VVS’er.
Er radonspærre lovpligtig i nybyggeri?
Ja, Bygningsreglementet stiller krav om radonsikring i nyt byggeri, og det gælder stadig i 2026. Kravet handler ikke kun om at lægge en membran, men om at dokumentere, at konstruktionen som helhed er tæt mod radonindtrængning fra undergrunden.
Kan man bruge en almindelig dampspærre som radonspærre?
Kun hvis produktet er dokumenteret til radonformål med angivet diffusionsmodstand – en standard dampspærre til tagkonstruktioner er ikke automatisk godkendt. Brug i stedet en dedikeret radonspærre eller en kombineret løsning med tydelig produktdokumentation.
Skal radonspærren tapes ved alle samlinger?
Ja, samlinger skal overlappe mindst 200 mm og tapes med en egnet radontape eller butyltape for at holde tæt. Utætte samlinger og manglende tætning omkring rørgennemføringer er den hyppigste årsag til, at en ellers korrekt valgt radonspærre alligevel svigter.
FAQ
Hvad er en radonspærre?
En radonspærre er en tæt membran under terrændækket, der stopper radongas fra undergrunden i at trænge op i boligen. Den lægges oven på isoleringen og føres op langs fundamentets inderside.
Hvor tykt skal en radonspærre være?
PE-folie til radonspærre skal være minimum 0,20 mm tyk for at tåle støbning og gangtrafik på byggepladsen. Tyndere folie risikerer at punktere før støbningen er færdig.
Er radonspærre lovpligtig i nybyggeri i Danmark?
Ja, Bygningsreglementet kræver radonsikring i nyt byggeri, og kravet gælder fortsat i 2026. Kommunen kan bede om dokumentation for konstruktionen som del af byggesagen.
Kan man bruge dampspærre i stedet for radonspærre?
Kun hvis dampspærren er dokumenteret til radonformål med angivet diffusionsmodstand. En almindelig dampspærre til tag er ikke automatisk egnet til jordkontakt.
Hvor meget skal en radonspærre overlappe ved samlinger?
Samlinger skal overlappe mindst 200 mm og tapes med radontape eller butyltape. Manglende overlap er den hyppigste årsag til utætte radonspærrer.
Hvornår skal man supplere med radonsug?
Radonsug bruges som supplement, når grunden har målt høj radonkoncentration, typisk på grunde med alunskifer eller granitrig undergrund. Membranen alene er som regel nok på almindelige byggegrunde.
Hvilket materiale er bedst til radonspærre i kælder?
Bitumenmembran er bedst til kælderdæk, fordi den håndterer både fugt og radon i samme lag. PE-folie er billigere, men mindre robust ved høj fugtbelastning.
Hvad er den anbefalede grænseværdi for radon i boliger?
Sundhedsstyrelsen anbefaler at holde radonniveauet under 100 Bq/m³ i boliger. En korrekt monteret radonspærre er den mest effektive måde at holde sig under grænsen i nybyggeri.
En sidste ting
Det mest overraskende ved radon i Danmark er, hvor ujævnt det er fordelt geografisk – grunde med granitrig undergrund, som dele af Bornholm, har markant højere radonpotentiale end resten af landet. Det betyder, at to naboprojekter kan have vidt forskellige krav til, hvor grundigt radonspærren skal udføres, selv om begge følger samme bygningsreglement i 2026.
Relaterede guides
- Dimensionering af gulvvarme til nyt badeværelse
- Valg af PEX-rør til dit VVS-projekt
- Montering af kontraventil mod tilbageløb
